mandag den 30. juni 2014

Frida og Albert

De næste par dage har jeg tænkt mig at præsentere nogle af de emner, som jeg forestiller mig at komme til at skrive om på bloggen. Og det første emne vil være mine børn.
Jeg har to fine bøger liggende i køkkenskabet. En der står 'Albert' på og en der står 'Frida' på. Let tilgængelige, så jeg altid lige kan finde dem frem og kradse ned, når de har gjort eller sagt et eller andet sjovt. Jeg har sådan en følelse af, at når jeg skriver de sjove, søde, finurlige ting ned, så varer de ligesom ved lidt længere. Det er et forsøg på at holde lidt fast i nuet så det lever videre i fremtiden. Jeg har det på samme måde med instagram. Bøgerne i køkkenskabet er jeg desværre ikke så god til at få brugt. Og jeg forestiller mig, at bloggen vil komme til at tage lidt over for dem. Så forbered jer på masser af tanker, observationer og billeder af og om mine dejlige unger. Nu er i advaret!

Debutant

Jeg har længe overvejet at begynde at blogge. Et stykke tid har bloggen ligget klar til det første indlæg. De seneste uger har jeg flere steder set og læst indlæg, der handler om, hvordan vores brug af sociale medier stemmer overens med et ønske om at være nærværende i hverdagen. Netop dette dilemma har været stammen i mine overvejelser for og imod at begynde at blogge. Og netop derfor har jeg valgt gøre det…at skrive første indlæg og derefter se hvordan det går.

Især under mine to barsler har jeg læst og fulgt rigtig mange blogs. Og jeg har nydt det. Men når hverdagen har meldt sig efter hver barsel, har bloglæsning desværre været en af de ting, jeg har måttet prioritere fra for at få tiden til at slå til. Derfor har jeg altid undret mig over, hvordan de kvinder (og mænd), jeg har fulgt, kan få det hele til at hænge sammen. Hvordan kan de både nå at arbejde, sy, strikke, bage, passe have, nyde deres unger OG blogge om det hele!? Jeg ville ønske jeg selv havde tid til det hele...men det har jeg desværre ikke. Og jeg har været nødt til at lave nogle hårde prioriteringer for at få hverdagen til at hænge sammen. Foruden at lukke ned for bloglæsningen, har jeg også måttet indse, at det ikke lige er mens jeg har små børn og fuldtidsarbejde, at jeg også skal sy, strikke og dyrke andre kreative udfoldelser...selvom jeg elsker det. Til gengæld er der en masse andre dejlige ting jeg har valgt at prioritere højt - først og fremmest nærvær med min familie og venner.

Og hvordan er det så lige, at følelsen af at have alt for få timer i døgnet og ønsket om at være nærværende i nuet, stemmer overens med ideen om at starte en blog? Og hvad er det egentlig, jeg vil blogge om? Jo nogle gange går der fuldstændig rod i mine prioriteringer. Jeg bliver træt eller ufokuseret og kommer til at bruge tid på nogle af de ting, der overhovedet ikke har værdi for mig. Ja, ja, jeg ved da godt, at det nogle gange er meget sundt og tiltrængt at koble helt fra og bare stene åndsvagt TV. Men når nu der er så meget andet, jeg hellere vil, så bliver jeg bare så irriteret på mig selv, når jeg kommer til at bruge en hel aften på noget af det, der ligger nederst på prioriteringslisten. Og jeg tror på, at bloggen på en eller andet måde kan hjælpe mig med at holde fokus...at holde lidt styr på mine prioriteringer og værdier. Først og fremmest er jeg overbevist om, at det vil skærpe mit fokus, når jeg i mine indlæg vil udvælge, gennemtænke, sætte ord på og formidle mine værdier. Desuden tror og håber jeg, at jeg vil føle mig mere motiveret til at leve op til mine egne værdier og idealer, hvis jeg har skrevet om dem...og der måske ligefrem er andre, der har læst om dem på min blog. 

Bloggen vil altså helt og holdent være til for min egen skyld. Formålet vil være at stille skarpt på mit eget liv og mine egne valg, værdier og prioriteringer i håbet om, at jeg dermed vil formå at blive endnu bedre til at bruge min tid, min energi og mit liv på lige netop det, der giver aller mest mening og betyder aller mest for mig. På den måde er det mit håb, at bloggen lige netop kan hjælpe mig med, at være nærværende overfor mine kære i hverdagen.


Men selvom jeg skriver for min egen skyld, skal du være så hjertelig velkommen til at følge med i mit helt almindelige liv i provinsen. Og jeg modtager også meget gerne kommentarer til mine indlæg.