mandag den 4. august 2014

En aften, hvor Dovne Sine fik sin vilje

Ih altså! I aften blev en af de aftner, hvor jeg lavede alt andet end det, jeg egentlig gerne ville. Jeg havde masser af ideer til hvad aftenen kunne bruges på:
• Høste grønne bønner og andet arbejde i køkkenhaven
• Pakke mit kontor sammen - fra i morgen skal jeg jo forberede mig på skolen (var egentlig min hovedopgave i dag!)
• Sidde på terrassen eller ligge i hængekøjen og læse i min bog
• Rydde op i børnenes legetøj
• Lave blogindlæg om den sidste del af min ferie

I stedet fik jeg:
• Set en masse TV progranmer om genbrugsting
• Og deraf inspireret til at købe cykel til Frida og en gammel brændeovn til terrassen
• Tilmeldt Albert og Frida til gymnastik og mig selv til Pilates

Jeg prøver at lade være med at irritere mig over disse aftener. Det er svært, for det er jo tingene på den første liste, jeg helst ville bruge tid på. Men det hjælper jo bare ikke at irriteres over ting, der ikke kan gøres om. Og måske jeg bare trængte til at gøre de andre ting. I hvert fald trængte min krop til hvile i dag. Og så fik jeg trods alt lavet lidt fornuftigt fra sofaen.

I morgen starter hverdagen...med møder fra 10-17. Har netop fået mit skema...og det ser faktisk slet ikke så skidt ud endda. Men selvom jeg nu ved, hvornår jeg skal arbejde, så er der meget, der endnu er uvist. Jeg håber at blive en smule klogere til møder resten af ugen. En ting er sikkert...jeg skal tidligt op fremover. Skal møde kl. 7.50 (er vant til at møde 8.15)...hvilket betyder, at jeg skal hjemmefra kl. 6.50...og at ungerne skal spise morgenmad i institutionen (med mindre de alligevel er tidligere oppe). Men jeg foretrækker faktisk - selvom jeg er elendig til at komme ud af sengen - at møde tidligere fremfor at få senere fri om eftermiddagen. Må bare lære at gå tidligere i seng.

2 kommentarer:

  1. Hvordan kan du være utilfreds med sådan en aften? Du fik tilmeldt dig pilates og ungerne gymnastik - det er da super!! :) ..hvorfor leve et liv, hvor vi hele tiden slår os selv i hovedet med det, vi ikke gør godt nok,frem for at nyde det vi faktisk oplever? Jeg hylder bestemt, at du ikke lader dig irritere over disse aftener ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. You are right...prøver at lade være;-)

      Slet