mandag den 15. september 2014

Behov eller dårlig vane?


Albert fik et mindre sammenbrud i morges. Han ville ikke i vuggestue. Vuggestuen som han ellers ELSKER. "Mm mm Nej! Mig vil spille ipad!!" Bum...og hyl hyl!

Frida har altid været ret god til selv at regulere sit tv og computerbrug. Det har altid været tydeligt, at hun har haft behov for afkobling, når hun har set tv o.l. Og når hun havde slappet lidt foran skærmen, begyndte hun bare at lege i stedet. Det har dog ændret sig lidt nu og nogle dage skal hun lokkes væk, når vi synes hun har siddet der længe nok. Men hun er som regel ret nem at lokke væk.

Albert derimod...han kan stene foran vores tablet en hel dag, hvis han får lov. Han sidder ikke bare og indtager passivt. Han både taler, synger og fortæller om alt det han ser. Så jeg er ikke decideret bekymret for hans udvikling. Men jeg synes det er svært at vurdere, hvornår han søger tabletten som en afkobling fra en lang dag i institution eller en hyggelig start på en weekend morgen. Og hvornår han bare sidder og stener, fordi det er blevet en dårlig vane!!??

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar