lørdag den 27. december 2014

JUL

Julen 2014 har været dejlig, hyggelig og smuk, som billederne herunder vist illustrerer vældig godt.

Juleaftensdag - ventetiden blev brugt på kirkegang, tv, puslespil og julelækkerier.
Juleaften - julemand, juletræ, kram, kærlighed, spænding, gaver, smil, lykke.

1. juledag i Ringkøbing. Smuk køretur i et landskab dækket af et fint lag sne. Albert kæmpede en brav kamp mod søvnen på køreturen til trods for en alt for kort nattesøvn. Frida og Albert er de to mindste af farmor og farfars 12 børnenbørn. Så det er ikke meget vi ser til dem i løbet af sådan en dag.

2. juledag - tilbage i Egå med en stor del af min familie. Vi kom lidt senere end de andre, men nåede lige med på den smukkeste gåtur ved vandet. Derefter nåede vi både masser af mad og drikke, hygge, snak og ikke mindst de sædvanlige skænderier over Bezzerwizzer.

3. juledag - familietid i Hjortshøj. Mens Albert fik en tiltrængt lur var Frida og jeg i den sne- og solfyldte have og på kælkebakken. Senere havde vi besøg af Fridas gode veninde og hendes dejlige familie.

Julen er vist ved at være passeret - og den helt rette stemning indfandt sig i løbet af den 24. december. Ferien er heldigvis lang endnu. De kommende dage skal vi bare slappe helt af...intet er på programmet...og det glæder vi os til. Selvom Frida dog siger: "Ai, skal vi bare være hjemme? Jeg vil besøge nogen!" Men mon ikke vi finder på noget, hvis hun rent faktisk kommer til at kede sig!?


mandag den 15. december 2014

Julestemning?

Julestemning...hvad er julestemning egentlig, og hvordan kommer man i den!? Det er umuligt for mig at svare på det første...man ved det bare når den er der. For mit vedkommende mærker jeg den altid tydeligst i midten af november...jeg aner ikke hvorfor. Og nu hvor vi er midt i december, jeg er omringet at fin pynt og dekorationer, laver julelækkerier, går til julehygge, julefrokoster osv., mærker jeg den stort set ikke. Det er ikke fordi jeg ikke værdsætter og sætter pris på alle lækkerierne og hyggen, men jeg mærke bare ikke julestemningen.

Måske den indfinder sig på rette sted, når ferien kommer om en uge...eller måske når alle julegaver er klaret!? Det håber jeg.

Og hvad julegaverne angår, så presser de mig altså en smule i år...sådan plejer det ellers ikke at være. For jeg elsker at købe og give gaver. Men Frida ønsker sig brændende den samme dukke fra Frost, som alle andre piger i dette land tilsyneladende gør. Hvilket betyder, at den er udsolgt alle vegne. Oles og min brors gave har jeg klaret over nettet i dag...ikke ligefrem en shoppingform, der bringer julehumøret frem. Og de to veninder jeg er på gave med ønsker sig noget så håbløst som hhv. en paraply og et par billige solbriller!! Må vist se om jeg kan finde et hul i kalenderen, hvor de sidste gaver kan komme i hus, så juleroen kan få lov til at sænke sig.

Julerier

Så er der efterhånden ved at sprede sig lidt julehygge i huset. Har fået pyntet lidt op hist og her. Og i dag har jeg lavet havregrynskugler og småkagedej med Frida og Albert. Det kræver altså lidt ekstra overskud på kontoen at have de to med i køkkenet. Og både borde og gulve...og deres tøj...krævede en omgang efterfølgende. Men weekenden er lang (helt til tirsdag), så i dag var det en ren fornøjelse at hygge med dem i køkkenet.

tirsdag den 2. december 2014

Novemberinsta

Fremover vil jeg forsøge at lave en collage af mine bedste instagrambilleder ved udgangen af alle måneder.

Jeg synes dog, det er svært at koge en hel måneds billeder ned til bare én collage - og især synes jeg, det er svært at lave en collage med en god visuel rød tråd. Min instagram er jo en god omgang blandede bolcher af hverdagsbilleder og naturbilleder. Hvert billeder fortæller en lille historie om mit liv og min hverdag sammen med min familie. Og det er altså ikke altid mine billeder har det samme visuelle udtryk. Jeg beundrer dem, der mestrer denne kunst. Måske jeg lærer det en dag!?
Novemberhimmel

Novemberkaffe, novemberhave og novemberforskudpåjulen

mandag den 1. december 2014

December

December måneds ankomst er i den grad kommet bag på mig. Jeg har længe glædet mig til novembers grå hverdag ville blive afløst af lidt mere hygge og lys i mørket. Men pludselig er tiden fløjet...i går var det 1. søndag i advent og i dag står der 1.december på kalenderen...bum! Og jeg er slet ikke klar til det.

Kassen med julepynt er trods alt blevet slæbt ned fra kassen og alle de dejlige ting som ungerne har lavet de sidste par år er blevet hængt op...på deres værelse...sammen med en masse røde nissemænd;-)

Jeg har også sat et ensomt kalenderlys i en stage. Men så er det vist også det.

De næste par dage håber jeg at finde tid til en tur i skoven med ungerne for at samle grene og kogler. Og så skal vi ellers bare tulle rundt og pynte op og stille an. Og måske vi også får tid til at bage en omgang småkager som vi kan hygge os med når der vises julekalender om eftermiddagen.

Vi skal nok nå det hele...eller bare det vi når...og jeg glæder mig til masser af hygge, levende lys og julegodter.