lørdag den 27. december 2014

JUL

Julen 2014 har været dejlig, hyggelig og smuk, som billederne herunder vist illustrerer vældig godt.

Juleaftensdag - ventetiden blev brugt på kirkegang, tv, puslespil og julelækkerier.
Juleaften - julemand, juletræ, kram, kærlighed, spænding, gaver, smil, lykke.

1. juledag i Ringkøbing. Smuk køretur i et landskab dækket af et fint lag sne. Albert kæmpede en brav kamp mod søvnen på køreturen til trods for en alt for kort nattesøvn. Frida og Albert er de to mindste af farmor og farfars 12 børnenbørn. Så det er ikke meget vi ser til dem i løbet af sådan en dag.

2. juledag - tilbage i Egå med en stor del af min familie. Vi kom lidt senere end de andre, men nåede lige med på den smukkeste gåtur ved vandet. Derefter nåede vi både masser af mad og drikke, hygge, snak og ikke mindst de sædvanlige skænderier over Bezzerwizzer.

3. juledag - familietid i Hjortshøj. Mens Albert fik en tiltrængt lur var Frida og jeg i den sne- og solfyldte have og på kælkebakken. Senere havde vi besøg af Fridas gode veninde og hendes dejlige familie.

Julen er vist ved at være passeret - og den helt rette stemning indfandt sig i løbet af den 24. december. Ferien er heldigvis lang endnu. De kommende dage skal vi bare slappe helt af...intet er på programmet...og det glæder vi os til. Selvom Frida dog siger: "Ai, skal vi bare være hjemme? Jeg vil besøge nogen!" Men mon ikke vi finder på noget, hvis hun rent faktisk kommer til at kede sig!?


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar