onsdag den 23. december 2015

Julestemning

Julestemning...hvad er det egentlig? Det er så svært at beskrive, synes jeg, men jeg er slet ikke i tvivl, når den er der.

Som jeg har skrevet lidt om et par gange, har rod og træthed været lidt dominerende i denne december...sammen med julehygge og kreaaktiviteter på børnenes præmisser. For de voksne har jeg fået lavet en del god konfekt og pyntet en lille smule til jul - men slet ikke så meget, som jeg plejer.

Børnene er helt sikkert kommet i stemning. De glæder sig virkelig inderligt til i morgen. Og jeg glæder mig til at opleve julen gennem dem. At se forventnigen, begejstringen og taknemmeligheden i deres ansigter er egentlig nok for mig. Og så er min egen julestemning underordnet.

Jeg fik ret

I går skrev jeg et indlæg om julehygge og julekaos og ikke mindst om min afhængighed af Ole. I formiddag fortsatte kaos herhjemme på hyggeligste vis, for ungerne havde en legeaftale med gode venner.

Efter legeaftalen og frokost, fik ungerne og jeg pakket alle de hjemmeproducerede julegaver ind. Og imens legede Ole tornado, og fik ryddet huset, støvsuget og ordnet badeværelse. Sikke en forvandling!

Så nu hygger vi med julesmåkager og film...og juleroen kan endelig indfinde sig i vores lille hjem også.


Rigtig glædelig jul til alle.

tirsdag den 22. december 2015

Når kaos får lov at herske - en stille hyldest til min mand


Ungerne har haft juleferie siden i fredags...og siden da har vi været ret meget alene, bare os tre. Ole har spillet volleyball, festet, haft tømmermænd, arbejdet, spillet lidt mere volley, arbejdet og festet. Og jeg under ham det til fulde, så dette er ikke sådan et brok-over-manden-indlæg...slet ikke. Det er nok mere et forsøg på at tegne et billede af, hvad der sker, når Ole ikke er der til at holde familien på ret køl!

For mens Ole har været mere eller mindre fraværende, har vi andre tre leget, købt julegaver, lavet julegaver, set Ipad, lavet mad, pyntet julesmåkager, leget, malet, tegnet, været i Den Gamle By, leget, malet, spist osv. osv. Det har været møg hyggeligt...men også møg hårdt. For min krop er virkelig gravid, tyk og træt. Og jeg har brugt al energien på at være sammen med ungerne...og der har simpelthen ikke været noget tilbage til oprydningen. 

Så nu ligger jeg fladt på sofaen og kigger på et hus i total kaos. Der ligger legetøj på stuegulv, køkkengulv, soveværelse, vores seng (Albert legede eventyr med mig mens jeg tog en nødvendig pause i sengen), badeværelset og selvfølgelig også børneværelserne. Køkkenbordet flyder - foruden opvasken - med diverse halvfærdige julegaver, gavepapir, bånd, klistermærker, maling, tuscher osv.

Kaos hersker og jeg har kapituleret! Og den julero, så mange andre beskriver på blogs og instagram synes lidt langt væk! Meeen mon ikke den nok skal indfinde sig engang i morgen eftermiddag...når Ole har været hjemme længe nok til at rette op på ordenen!?

torsdag den 17. december 2015

Om at være klar

Forleden havde jeg en sms-dialog med en med-gravid omkring det der med at være klar. Jeg synes aldrig rigtig jeg er klar. Jeg synes, de fleste ting sker før jeg er nået at blive klar. Det er som om virkeligheden aldrig rigtig når at sive ordentligt ind. Nogle gange tænker jeg, at det er et manglende nærvær i nuet. Eller måske er det fordi jeg ikke formår at rette mit fokus ordentligt på det, jeg nu engang skal være klar til.

Mht. babys ankomst, så føler jeg mig hverken mentalt eller praktisk klar. Jeg er naturligvis lidt forstyrret af julen lige nu. Julehygge og forberedelser til julen stjæler uvilkårligt lidt af fokus fra forberedelserne til babyens ankomst. Og jeg krydser fingre for, at den lille ikke vælger at ankomme alt for meget før termin. For hvis bare den vil vente med at komme til et stykke ind i januar, så skal vi nok blive ordentligt klar til at tage imod den. Det lover jeg!

Men en ting er altså alt det praktiske som babytøj, seng, barnevogn osv. Noget andet er at blive mentalt klar. Jeg synes, det er så svært at begribe, at vores lille familie inden længe bliver udvidet til 5 mennesker. Tænk engang, at der er endnu et lille væsen, der skal være en del af vores familie. Tænk engang, at vi skal lære dette lille væsen at kende lige så godt som vi kender hinanden. Og tænk engang, at vi vil komme til at elske, kysse og kramme dette lille menneske lige så højt og meget, som vi elsker, kysser og krammer hinanden. Alt dét er altså svært at begribe, og jeg ved, at jeg ikke kommer til at forstå det helt, før jeg holder babyen i mine arme. Jeg ved også, at jeg sikkert ikke vil forstå det helt, før jeg har holdt babyen i mine arme mange timer og langsomt føler, at jeg lærer ham/hende at kende. For sådan har jeg nemlig haft det med de andre. Jeg har ikke elsket dem ubetinget fra første øjeblik. For hvordan kan man elske et menneske, som man ikke kender endnu? Det er den følelse jeg har haft. Jeg ved jeg ikke er den eneste, der har det sådan, og jeg har faktisk ikke haft noget problem med at accepterer denne følelse, selvom jeg ved, at det for nogle kan være svært at forstå.

I går læste jeg dette blogindlæg om de aller første helt magiske timer sammen med sit nye barn. Og Cecilie, som havde skrevet indlægget ramte helt plet hos mig, og hjalp mig et stort skridt nærmere at blive mentalt klar til babyens ankomst. For den der helt ubeskrivelige og specielle følelse det er, at mærke babys varme, bløde hud for første gang, høre babys lyde for første gang, se babys øjne for første gang osv., dét kan jeg mærke, at jeg er ved at være helt klar til. Jeg glæder mig virkelig meget til det, og jeg føler mig helt klar til bare at suge alle disse 'første gange' til mig, tage dem ind og gemme minderne om dem dybt inde i mig. For jeg ved jo, at det er oplevelser man kun får én gang. Og da vi har tænkt os at stoppe babyproduktionen nu, så vil det også være sidste gang, jeg får chancen for netop disse oplevelser.

onsdag den 16. december 2015

Om at acceptere

Mit selvbillede stemmer ikke altid helt overens med virkeligheden! I mit hoved er jeg stærk - både psykisk og fysisk. Jeg er sund og rask og har energi, overskud og et positivt drive. I virkelighedens verden har jeg lige støvsuget hytten, og er nu sendt til tælling med en krop, der kvitterer med åndenød, plukveer og iskiassmerter!!

I mit hoved havde jeg planer om at følge støvsugningen op med rengøring af badeværelserne. Og i morges tænkte jeg også, at jeg i dag ville nå at få sorteret og vasket noget babytøj. Og måske også taget fat på en meget tiltrængt oprydning på børnenes legeværelse.

Men, men, men...her sidder jeg og må endnu engang konstatere, at jeg ikke kan alt det, jeg gerne vil. Og jeg øver mig i at acceptere det. Jeg øver mig virkelig i, at sige 'pyt' til alt det jeg ikke når...måske når jeg noget af det i morgen...måske. Og hey...jeg har faktisk nået noget i dag: huset er ryddet op - altså bortset fra børneværelset - og gulvet er rent - altså bortset fra det skidt, der sidder fast og ikke lige kan suges op med en støvsuger. Det står nybagte boller på komfuret og jeg har fået et laaangt og dejligt bad. Jeg har læst flere kapitler i min bog og opdaget nye og interessante blogs.

Og nu har jeg brygget en kop god kaffe og skåret mig et stykke møg lækkert Rocky Road med dumle, peanuts og skumfidus. Og skal nu træffe et svært valg: skal jeg strikke lidt, læse Bolig Liv (jeg mangler stadig 1½ magasin med juletema) eller læse lidt mere i min bog indtil Ole og ungerne kommer hjem!? Vælge vælge vælge! Uanset hvad, så vælger jeg lige at nyde det...NYDE at sidde lige her, lige nu og slappe af!

onsdag den 9. december 2015

Barselsdilemmaer


Efter et par helt fantastisk hyggelige fridage med ungerne, ligner vores hus en slagmark. Vi har fokuseret på hygge, sjov, kreativ fordybelse osv....og oprydningsmutti her har ikke kunnet følge med.

Der er mange ting, der trænger til at blive gjort, fx oprydning og rengøring...plus alle ekstratingene på min to-do-liste. Og så er der mange ting, jeg har lyst til at gøre, fx tilplante krukke til hoveddøren, hænge julelys op udenfor, lave juledekoration, hænge lidt mere julepynt op og lave meget mere lækker julekonfekt.

Samtidig har jeg i dag været til tjek hos lægen. Babyen tager tilsyneladende fint på. Men lægen synes, at hun kan se på min begrænsede vægtstigning, at jeg ikke hviler mig nok. Hmm...og jeg må nok give hende ret.

Jeg er virkelig ikke særlig god til at disponere min tid. Jeg knokler løs...eller 'nusser rundt' er måske en bedre betegnelse, for alt går altså lidt langsomt....indtil min krop sidst på eftermiddagen siger stop og forlanger en pause ved at give mig plukveer og iskiassmerter. Og netop om eftermiddagen kommer Ole træt hjem fra arbejde, og ungerne kommer hjem fra børnehave, og har fortjent lidt ekstra opmærksomhed.  Dér burde jeg være udhvilet og frisk til børn og madlavning.

Dét er barslens dilemmaer...og jeg må altså prøve at se, om jeg ikke kan løse dem lidt bedre!!

tirsdag den 8. december 2015

Dét her...


Lige nøjagtig dét her, er det som barsel handler om. I hvert fald den del af ens barsel, der ligger i december og inden babyen kommer.

Vi havde egentlig planer om at besøge kusine Alma og fætter Gustav og Vilfred i dag. Men Alma er blevet syg, så vores fridagsplaner måtte ændres (i sidste øjeblik til at far alligevel kunne få bilen på arbejde i stedet for cyklen).

Og efter en helt rolig morgen med Ramasjang i tv, har vi sat gang i det helt store kreaværkstedet. Vi har skiftet Ramasjang tv ud med Ramasjangs julemusik. Og i over en time har vi malet de saltdejsfigurer, som vi lavede i søndags. Ungerne er fuldt koncentrerede og jeg er helt imponeret og stolt. Babyen og jeg har taget en timeout på sofaen mens de to andre bare fortsætter.

Ro, tid, julehygge og kreativ fordybelse...så bliver det ikke bedre.

tirsdag den 1. december 2015

Chokoladejulekalender

Da sneen dækkede landet forrige weekend, var jeg kortvarigt i noget der lignede julestemning. Men selvom vi i dag skriver 1. december i kalenderen, er jeg ikke i det, der ligner julestemning. Måske hænger det sammen med at jeg hverken er klar med julepynt, adventskrans eller kalenderlys.
Til gengæld bagte vi i søndags et hav af julesmåkager sammen med mine forældre og min brors familie. Og i går fik jeg lavet den første omgang julekonfekt. Ole var den eneste i vores husstand, der ikke havde en chokoladejulekalender...og det måtte jeg da lave om på. Derfor har jeg kreeret en lille en til ham...eller dvs. en halv julekalender. For jeg har planer om at lave flere slags konfekt, så der kan blive lidt variation i slutningen af måneden. Jeg har også lavet en kalender til mine forældre...bare fordi!
Om lidt skal jeg og ungerne ud og skaffe de sidste ting vi mangler til årets juledekorationer...og så skal vi ellers i gang, så vi kan få sat skub i den der julestemning.



mandag den 23. november 2015

Jeg kan godt vænne mig til det her...


I omkring to uger har Bolig Livs julenummer ligget uåbnet på mit sofabord. Jeg har nemlig gemt det til en helt særlig stund...og denne stund er nu kommet. Ingredienserne i denne stund er: Bolig Livs julenummer, barsel, tid, frokost, kaffe, sne og solskin. Og jeg er overbevist om, at disse ingredienser fører til en spirende julestemning, ro i mit sind og en spirende kreativ drift. Jeg elsker Bolig Liv...men udover at give mig en rolig pause, inspirerer bladene mig også altid til at komme i gang. Enten med almindelig oprydning...så mit hjem kan blive lige så lækkert som dem i bladet. Eller med et kreaprojekt eller to.

Jeg ved at en af artiklerne i dette blad handler om adventskranse. Og når Ole kommer hjem med bilen, vil jeg tage ungerne med i Plantorama for at købe ind til årets krans.

I formiddag har jeg været i gang med årets juleønskelister. Og som noget nyt har jeg prøvet appen Ønskeskyen fra Post Danmark. Jeg er en af dem, der altid finder på nye ønsker mens jeg er på farten...men glemmer dem igen inden jeg får skrevet dem ned. Og ligesådan med børnenes ønsker. Jeg synes det virker rigtig smart med Ønskeskyen. Den er brugervenlig og nem at anvende, og hvis delefunktionen fungerer, tror jeg, det bliver en god løsning for mig.

Jeg har også brugt formiddagen i haven og på en lille gåtur i det smukke vejr. Jeg har været ret bekymret for Fridas lille kanin i årets - og for kaninen, livets - første sne og frostvejr. Men nu har den frisk savsmuld, halm, hø, vand og mad. Og der er blevet skærmet af, så der ikke - igen - kan komme så meget sne ind i dens bur. Den ser ud til at have det meget godt og hopper glad rundt i snebunkerne!

Det her barsel...det har jeg vist allerede vænnet mig til. Jeg føler mig heldig og priviligeret...og nyder hvert et øjeblik.

Og nu vil jeg så nyde Bolig Liv og min kaffe inden huset lige skal have en omgang oprydning inden de andre kommer hjem.

fredag den 20. november 2015

Selvforkælelse


Min første barselsdag uden en syg Frida er startet heeelt roligt...og heeelt dejligt. Først har jeg ligget og znoozet i sengen mens Ole og ungerne puslede rundt i køkkenet. Jeg har fundet er par nye blogs, som jeg vil begynde at følge...så jeg lå lige og læste mig lidt ind i deres univers imens jeg nød lydene af mine kære.

Nu står den på morgenmad og læsning inden jeg smutter til en forkælende tur til frisør.

Jeg er lige startet på en bog der hedder: "Tvunget til tavshed" af Linda Castillo. Det er første gang jeg har læst noget af denne forfatter, men bogen har fået rigtig gode anmeldelser på Mofibo. Og jeg er også umiddelbart tiltalt af den. Så jeg glæder mig til at komme ordentligt i gang med den. Der findes næsten ikke noget bedre end godt tid til fordybelse i gode bøger.

torsdag den 19. november 2015

BARSEL - lidt tanker om lærerlivet og barselslivet.

I mandags startede min barsel. Og ih hvor har min krop dog set frem til dette. Mentalt har jeg ikke haft det store behov for barsel. Jeg har været vild med mit job til det sidste, og jeg synes, det var vemodigt at sige farvel til elever og kollegaer. Der er rigtig mange, der er udfordrede af lærergerningen for tiden. Jeg har meget stor respekt og sympati for dem, selvom jeg ikke deler deres frustrationer. Det skyldes bestemt ikke, at jeg er en bedre og mere overskudsagtig lærer end dem. Men der er ganske enkelt nogle uligheder i vores job, der kan gøre, at en lærer kan have mange flere opgaver og udfordringer i hverdagen end en anden. Og jeg har været en af dem, der er heldigt stillet. Jeg har for det første kun én primærklasse. Dvs. jeg har kun elevplaner, forældresamarbejde, elevsamtaler, teammøder osv. i en klasse. Mange af mine kollegaer underviser i dansk og/eller matematik i to klasser. Hvilket øger deres mængde af tid, der bruges på de nævnte opgaver. Desuden har nogle af mine kollegaer klasser, hvor der er mange udfordrede elever, og med disse elever følger et øget samarbejde med kollegaer, forældre, psykologer o.l. Alt dette kan føre til rigtig mange ekstra timer til mødeaktiviteter - timer der går fra de pågældende læreres tid til forberedelse af den daglige undervisning. Jeg oplever, at uligheden i lærernes arbejde er for stor - og jeg oplever kollegaer, der er under et urimeligt arbejdspres. Jeg håber inderligt, at der er nogen oppefra, der tager hånd om problemerne meget snart. For alle har ret til at være glade for at gå på arbejde - og slet INGEN har fortjent at blive syge af at gøre det! Så alle I dygtige, arbejdsomme og ambitiøse lærere derude - pas godt på jer selv og hinanden, mens jeg bruger min tid på at give endnu en lille verdensborger en god start på livet.

Min barsel er ikke startet helt, som jeg forventede. Frida, der ellers sjældent er syg, lagde sig med falsk strubehoste søndag eftermiddag og har været sløj lige siden. Det er god timing må man sige, for jeg har jo netop nu al tid i verden til at nusse om hende til hun er helt rask. I dag var hun feberfri og stemmen er nogenlunde tilbage, så under normale omstændigheder ville hu nok være blevet sendt afsted. Alligevel er hun stadig mat efter flere dage uden særlig meget mad, og lige nu tager hun en lille lur på sofaen. Så mit mor-hjerte er virkelig taknemmelig over, at jeg ikke behøvede at presse hende afsted i morges.

Fridas tilstedeværelse herhjemme har naturligvis betydet, at jeg ikke har fået gjort de ting, jeg havde regnet med at min første barselsuge skulle bruges på. Det er naturligvis ok...men der er en tanke, der stikker lidt til mig. En af mine elever i 4. klasse, sagde for nylig til mig: "Sine, jeg ved godt, hvad man kalder sådan en som dig - du er en tidsoptimist!" Og jeg tror det er svært, at finde et mere rammende ord til at beskrive mig. For både på mit arbejde og privat, tror jeg altid, at jeg kan nå meget mere, end jeg i virkeligheden kan. Og ih, hvor er det noget jeg skal arbejde med, for jeg bliver altid så irriteret på mig selv, når jeg ikke når de ting, jeg har sat mig for. Og jeg ved, at det bliver ligesådan med denne barsel. Lige nu går jeg og tænker: "8 uger, det er jo laaang tid...jeg kan sagtens nå både dit og dut og dat!" Og jeg ved bare, at tiden kommer til at flyve. Pludselig melder babyen sin ankomst (tænkt hvis den endda vælger at komme før tid!!?), og så er det jo den, der er førsteprioritet.

Som jeg vist har skrevet tidligere, har jeg sagt til mig selv, at jeg disse 8 uger indtil termin vil have travlt med ikke at have travlt med noget som helst. Alligevel fristes jeg sådan til at lave en to-do liste over de ting jeg gerne vil have ordnet. To-do lister gør tre ting for mig:

  1. De hjælper mig med at skabe overblik og ro i sindet. Når opgaverne først er skrevet ned, behøver jeg jo ikke at bruge energi på at gå og huske på dem.
  2. De motiverer mig. Jeg elsker at sætte flueben ved en udført opgave. Det er ren belønning for mig, at jeg kan anerkende mig selv for udførelsen af selv den mindste lille opgave.
  3. De stresser mig. For når tiden flyver og dagene går med diverse hverdagsgøremål, børn og hygge, så kan der bliver langt mellem fluebenene. Og i stedet for at være en motivation bliver listen demotiverende og giver mig dårlig samvittighed.
Jeg har altså to gode grunde til at lave en to-do liste og en god grund til at lade være. Om jeg gør det eller ej, har jeg ikke besluttet endnu.

Til gengæld har jeg besluttet at jeg vil bestræbe mig på at gøre følgende hver eneste dag i min barsel:
  1. Gøre noget godt for min krop. Selvom jeg har sat tempoet væsentligt ned de seneste dage, er mine fysiske gener (særligt iskiasnerven driller mig) ikke aftaget. Hvile er naturligvis godt for min krop. Men jeg er samtidig overbevist om, at jeg bliver nødt til at gøre noget mere aktivt for at komme generne til livs. Så noget godt for min krop kunne fx være: at lave gravidyoga eller andre fysiske øvelser på stuegulvet, at tage en tur i svømmehallen, at gå eller cykle en tur, at tage et laaangt bad med god tid til selvforkælelse.
  2. Gøre noget godt for mit sind. Jeg er overbevist om, at alt det jeg gør godt for min krop, også har en positiv indvirkning på mit sind. Andre ting, jeg kan gøre, der er gode for mit sind kunne være: at læse blogs og magasiner, at nedfælde tanker og reflektere over livet her på bloggen, at læse en god bog eller at høre en god bog mens jeg strikker, syr eller laver noget andet kreadut (der er jo rigeligt at tage fat på her op til jul).
  3. Gøre noget godt for min familie, fx: lave lidt ekstra lækkert i køkkenet, som vi kan hygge med, når de kommer hjem fra arbejde og børnehave, holde fridage med børnene, hvor vi kan bage julesmåkager, lave julegaver eller julepynt o.l.
  4. Gøre noget godt for huset...og dermed os alle sammen. Foruden alle de daglige gøremål som oprydning, rengøring og tøjvask, vil jeg virkelig bestræbe mig på at gøre en lille ekstra ting hver dag. Alle de ting, vi aldrig når til hverdag, men som det virkelig ville være en lettelse at komme lidt i bund med inden babyen kommer. Det er her den eventuelle to-do liste kommer ind i billedet. Måske jeg bare skal lave den. Og så love mig selv at brænde den igen, hvis den kommer til at stresse mig mere end den motiverer mig!?
I dag har jeg nået punkt 1, 2 og 3 so far. Jeg har hygget med Frida; fra morgenstunden lå vi længe i sengen og læste Gummi Tarzan, vi spiste langsom morgenmad og har senere på dagen leget og hygget med hendes kanin. Jeg har spist langsom morgenmad og lækker frokost, fået lavet lidt gravidyoga på stuegulvet og givet mig selv tid til at skrive dette blogindlæg. Om lidt vil jeg tage et dejligt bad og så skal jeg i gang med dagens huslige opgave: at rydde op i køkkenskabene. Minimum er at nå et enkelt skab...men hvis jeg nu kommer i flow tager jeg dem alle. Jeg håber på det sidste...jeg er jo en tidsoptimist :-)

søndag den 8. november 2015

Novemberhaven

Min gravide krop tillader mig desværre ikke meget tid til arbejde i haven. I dag måtte jeg til trods for dejligt solskinsvejr nøjes med en rundtur med kameraet. Og selvom det meste er begyndt at blegne og blive brunt, gemmer der sig stadig nogle fine farveklatter rundt omkring.

Om fem dage starter min barsel. Jeg har lovet mig selv at sætte ro til mig selv og nærvær med mine børn aller øverst på prioriteringslisten. Ja og så lige derefter de daglige huspligter, så Ole endelig kan blive aflastet lidt efter en periode, hvor han har stået med det meste, fordi jeg pt. enten sover fra jeg kommer hjem om eftermiddagen til aftensmaden er serveret, eller kl. 19.30, så snart ungerne er puttet. Jeg skylder vist lidt på husholdningskontoen!

Jeg har massevis af praktiske gøremål at tage fat på - både ude og inde - når barslen startet. Og jeg glæder mig meget til at få tid til at komme i bund med nogle af tingene. Men lige nu strejker kroppen desværre lidt, så jeg ved, at der må hvile til, før jeg kan tage fat. Jeg håber blot på, at jeg når at restituere lidt tids nok til, at jeg kan nå i haven for at grave gulerødder, rødbeder og georginer op inden frosten sætter ind. Og måske jeg også når at sætte lidt indkøbte blomsterløg og hvidløg samt få styr på jordbærbedene...måske måske, nu må vi se.

lørdag den 31. oktober 2015

Efterår og aftensol

I dag har vi været til fødselsdag hos fætter Gustav. Og ved skumringstid gik vi en dejlig tur i deres vilde have og omkringliggende marker. Jeg elsker solnedgang,  efterår og glade børn.

tirsdag den 27. oktober 2015

Syltede grønne tomater



I løbet af sommeren har en stor tomatplante pyntet på terrassen. Den har sat masser af flotte tomater, men desværre har varmen ikke været tilstrækkelig og kun et par stykker er blevet røde.
Forleden kunne jeg derfor høste over et kilo grønne tomater, som jeg i dag har syltet. Jeg har aldrig smagt syltede grønne tomater, så jeg ved ikke rigtig hvilken smag jeg går efter. Jeg tjekkede forskellige opskrifter ud på nettet og miksede dem, så jeg tror de matcher mine smagsløg bedst.

Ingredienser:
2,5 dl æblecidereddike
2,5 dl vand
500 g sukker
1 vaniljestang
1 kanelstang
5 hele peberkorn
Skallen af 1/2 økonomi citron
2 små chilier
1 kg grønne tomater

Fremgangsmåde:
- Eddike og vand bringes i kog
- Sukker, vanilje + stang, kanel, peber og citron kommes i og koges til sukkeret er opløst.
- Imens halveres de største tomater. Og alle tomater prikkes i skindet 2-4 gange med en gaffel.
- Tomater og chili kommes i eddikelagen og koges i ca. 5 minutter.
- Gryden stilles til forsyltning køligt natten over. Sørg for at lagen dækker tomaterne.
- Dagen efter gives tomaterne et opkog på 5 minutter.
- Tomaterne kommes i et skoldet sylteglas.
- Lagen gives koges ind i 10-15 minutter og hældes over tomaterne.
- Opbevares køligt.

Jeg glæder mig til at smage tomaterne i morgen. Og hvis jeg mod forventning ikke kan lide dem, er den første hjemmelavede adventsgave til mine forældre i hus:-)

mandag den 19. oktober 2015

Efterårsferie part II

Så er ferien allerede fløjet og i morges var vækkeuret igen sat til at ringe kl. 5.35. Det har været skønt at holde ferie, selvom der desværre ikke er blevet tid til så meget afslapning. Alligevel har jeg - som forventet - ikke nået så mange praktiske gøremål, som jeg havde ønsket. Men jeg trøster mig med, at om bare fire uger starter min barsel. Og så har jeg - forhåbentlig - 8 gode uger til at nå både praktiske gøremål og holde hyggefridage med ungerne.

Og selvom jeg ikke nåede alt på hverken to-do-listen eller ønskelisten, så er det blevet til mange gode hyggestunder. Billederne herunder taler vist for sig selv:

Hele ferien har Ole og hans far knoklet på drivhuset - de har min største respekt! Og suk hvor eg glæder mig til huset skal indvies :-)














Fik fik et rigtig fint kig på havørnen.









Pandekagebagning med min trofaste hjælper i køkkenet.
Øh...ja trofast lige indtil tålmodigheden slap op.




Ferien blev rundet af med en tøsetur med tog til Bruuns Galleri, hvor vi shoppede, spiste, hyggede og så "Inderst inde" i biffen.






søndag den 11. oktober 2015

Efterårsferie





Efterårsferien er skudt i gang. Og den er som altid særlig tiltrængt og kærkommen. Jeg elsker efteråret...ligesom jeg elsker både forår og sommer...og vinteren hvis der er masser af sne! Dengang jeg var barn og teenager brugte jeg hvert år efterårsferien på spejderlejr med bål, mad og overnatning i det fri. Og jeg tror at netop dette er grunden til, at jeg drages af naturen når det bliver efterår. Derfor handler nogle af mine feriedrømme også om naturen. Og jeg krydser fingre for, at jeg kan få dem presset ind mellem alle de praktiske opgaver, der også står på ferieplanen.
I dag har vi...eller nok mest Ole...skudt gang i feriens (årets) største ferieprojekt - projekt havehus/drivhus. Dette vil få førsteprioritet hele ugen, hvilket uden tvivl medfører, at jeg ikke når alle punkter på min liste. Men det er nu helt ok...for NØJ hvor jeg glæder mig til huset står færdig.
I dag er der blevet flyttet legehus og sandkasse, målt op og gravet ud til fundament. De næste par dage skal der støbes og på torsdag kommer svigerfar og hjælper med at mure. Herefter tror jeg at Ole regner med at gå og makke med træværk og vinduer (der - ligesom murstenene - tålmodigt er blevet opsnuset og købt på Den Blå avis) i løbet af vinteren, så huset forhåbentlig er 'indflytningsklart' til foråret. Juhuu!
Som et led i projekt drivhus er legehuset og sandkassen i dag blevet flyttet. Og i den anledning røg halvdelen af inventaret til genbrug og ungerne og jeg røg en tur i Ikea for bl.a. at købe ny service og køkkenredskaber til huset. Derefter blev 'det nye' legehus indviet med kagebageri til den helt store guldmedalje. Jeg elsker at ungerne elsker at lege i det hus. Det legehus, jeg havde som barn, stod altid tomt!
I morgen har jeg planer om at give køkkenet en ordentlig omgang (jeg er jo lidt bagud med min 31 dages udfordring) fra morgenstunden mens ungerne sidder og vågner op til tv-ferie-hygge. Derefter skal vi til den lokale Gartnergården for at købe frugt, grøntsager og ikke mindst græskar. For morgendagens projekt er nemlig græskarhoveder. Måske vi også når en cykeltur til den lokale kastanjelund for at samle kastanjer, grene og blade!?
Andre ting jeg ønsker, at vi når i ferien er:
- At lave kastanjedyr
- At tegne og hygge en hel formiddag
- At rydde op og ud i kontoret/gæsteværelset, så det bliver plads til at få farmor og farfar på besøg.
- At rydde op og ud i ungernes legetøj, så farmor kan få en masse sager med (retur) til 'sin' genbrugsbutik.
- At bage kage eller lave andre lækkerier i køkkenet.
- At lave estragoneddike og hindbæreddike til eget forbrug og værtindegaver.
- At lave bål i haven og forsyne arbejdsfolkene med snobrød og popcorn. Eller tage børnene og farmor med i skoven for at samle svampe og lave varm kakao på trangiaen. Eller med på en tur rundt om Egå Engsø og forsøge at spotte havørnene.
- At tage en mor-datter tur i biografen for se 'Inderst Inde'...eller 'Følelser' som Frida kalder den.
- At nå så mange ting fra min 31 dages udfordring, som muligt.
Jeg glæder mig og nyder, at ferien først lige er gået i gang. Og så krydser jeg fingre for at energien (der sandt at sige svinger lidt i takt med at maven vokser) og tiden (som jeg sandt at sige altid fejlvurderer) rækker til at nå alle ønskerne for vores ferie:-)

lørdag den 3. oktober 2015

31. dages udfordring til mig selv



I går læste jeg bareWUNDERBARs hjertelige anbefaling af sitet Enkel Hverdag, og her til morgen har jeg tjekket siden lidt ud. Og jeg er overbevist om, at jeg bliver en trofast og tilfreds læser, for Mirjam og Lisbeth, der står bag siden rammer tilsyneladende spot on på de tanker og værdier omkring hverdagslivet, som jeg har og stræber efter.

Det seneste indlæg på deres blog hedder "Ryd op og få en enklere hverdag - 31 dages udfordring" og jeg tror, at netop dette indlæg kan få skubbet gang i den to do liste, som jeg lavede i sidste uge. Om 6 uger går jeg på barsel, og jeg blev i sidste uge opmærksom på, at jeg går og skubber en masse praktiske opgaver foran mig med tanken om, at dem kan jeg ordne, når jeg går på barsel. Men er det virkelig rengøring og oprydning jeg gider bruge min barsel på? Nej, jeg vil meget hellere bruge min barsel på afslapning, gode bøger, redebyggeri med strikning, syning, fridage og hygge med Frida og Albert osv. Så derfor lavede jeg en lang liste med alle de praktiske opgaver, og satte mig for, at jeg ville ordne mindst en ting fra listen om dagen. En rigtig god ide, hvis jeg selv skal sige det! Men hvis jeg nu skal være ærlig, så har jeg kun fået lavet en enkelt ting på listen den seneste uge...og med det tempo falder det hele jo lidt til jorden. Derfor har jeg - inspireret af Enkel Hverdag besluttet at lave min egen 31 dages udfordring og dele den her på bloggen. For når først det er delt her, så bliver jeg jo nødt til at følge den, ik!?

Så her kommer min 31 dages udfordring:
  1. Rydde op i legetøjet i haven. TJEK!
  2. Gøre køkkenhaven efterårsklar. TJEK!
  3. Ordne krukker og feje på terrassen. TJEK!
  4. Luge langs hækken. TJEK (farmor)
  5. Rengøre mikroovn
  6. Gøre rent ovenpå køkkenskabene
  7. Rydde op i hjørneskabene i køkkenet
  8. Rydde op i ovenskabene i køkkenet
  9. Rydde op i de små skuffer i køkkenet
  10. Rydde op i skufferne med tørvarer TJEK
  11. Rengøre ovn og ovnplader
  12. Rengøre køleskab
  13. Tømme og fjerne den lille fryser + måle op til kommode, der skal stå, hvor fryseren står nu.
  14. Rydde op i skabene med vaser, lysesteger, stearinlys og servietter
  15. Rydde op i skabet med håndklæder og sengetøj TJEK!
  16. Rydde op i skabene i bryggerset
  17. Rydde op på kontoret TJEK Projektet greb om sig og tog to dage - men nu er det også ryddet i bund.
  18. Rydde op i legetøjet i stuen/alrummet
  19. Rydde op på legeværelset
Jeg vil løbende opdatere listen med nye punkter og notere, hvornår en opgave er løst. 1-2-3 sæt i gang...

søndag den 27. september 2015

Sommer i september

Nogle weekender er bare helt fantastiske. Søndagen startede roligt med morgenmad og lidt havearbejde i det skønneste vejr. Til frokost kørte vi til min mor, hvor min bror og hans familie også kom. Vejret var helt fantastisk og både frokost og kaffe blev indtaget med korte ærmer på terrassen. En tur til vandet blev der også til med krabbefiskeri, søstjernefangst og stenkast. En helt igennem dejlig dag som afslutning på en helt igennem dejlig weekend. Det hele bliver bare lidt bedre, når solen skinner og luner...giv os endelig lidt flere dage som disse inden efteråret får sit tag i os.

lørdag den 26. september 2015

Septemberlørdag

Jeg får virkelig ofte lyst til at komme i sving i køkkenet, når jeg følger med hos altid inspirerende www.valdemarsro.dk. I går delte hun en opskrift på chokolademuffins. Ligesom Ann Christine, der står bag Valdemars Ro, har jeg længe været på jagt efter en rigtig god opskrift på chokolademuffins...og derfor skulle denne opskrift testes.

Albert var som sædvanlig klar til at gøre mig selskab i køkkenet og i formiddag gav vi os i kast med opskriften. Undervejs opdagede jeg, at vi manglede et æg. En hurtig fællesbesked til naboerne fik løst dette problem på under et minut, og som tak fik jeg lovet smagsprøver til hele vejen.

Eftermiddagen er derfor blevet nydt i solen på terrassen i godt selskab og med haven fuld af legende børn. Og kagerne blev godkendt...og opskriften er hermed røget ind som nr. 1 på listen.

tirsdag den 15. september 2015

Tid

I går så jeg et program på DR1, hvor Anne Hjernø og Anders Agger besøgte Fur. Udsendelsen var tydeligvis optaget forrige sommer, for vejret var langt bedre, end det på noget tidspunkt har været denne sommer. I programmet var der en ro og et nærvær, som er svært at beskrive med ord. Der var et visuelt udtryk i udsendelsen, der virkelig formåede at skabe en stemning af ro, sommer og nydelse. Og jeg blev helt længselsfuld af at se med. Jeg synes virkelig, jeg forsøger at leve i nuet, være nærværende og suge alle dage, oplevelser og stille stunder til mig. Jeg forsøger at prioritere mit liv, så jeg bruger tiden på de ting, der giver mig mest værdi og glæde. Alligevel går jeg rundt med en følelse af, at liver bare suser forbi med 200 km i timen. Og udsendelsen i går forstærkede blot denne følelse.

Jeg synes sommeren er slut inden den overhovedet er kommet ordentligt i gang. Og jeg synes, at minderne fra denne sommer allerede er svage og uklare i erindringen. Er det mon fordi jeg, selvom jeg ellers prøver på det, ikke har formået at nyde nuet og lade stunderne trænge helt ind og sætte sig fast på nethinden? Eller er det mon fordi sommervejret virkelig har svigtet os i år...og dermed snydt os for de stunder, som jeg virkelig forbinder med sommer: Varme dage ved stranden, badeture, lange sommeraftener på terrassen, grillmad, lyse og lune aftener med havearbejde osv. Uanset om det er vejrets eller min dårlige perceptionsevnes skyld, så føler jeg mig snydt!! Og også lidt uforskammet, for jeg ved jo, at jeg har haft mange gode oplevelser og stunder gennem sommeren.

Heldigvis kan lidt fotos fra sommeren hjælpe til at fastholde minderne

Er det mon muligt at skrue tempoet ned på livet? Kan man få livet til at forløbe lidt langsommere, så min hjerne og mine følelser kan nå at følge med? Kan jeg få mine dejlige unger til at udvikle sig knap så hastigt, så jeg kan nå at nyde netop denne skønne, sjove og kærlige alder lidt mere? Sikkert ikke! Men jeg trøster mig med, at jeg går på barsel inden længe. Jeg frygter naturligvis at denne - formentlig sidste - barsel vil gå som alt andet...rasende hurtigt! Men jeg vil virkelig gøre ALT, hvad jeg kan for at sætte tempoet heeelt ned. Jeg vil have rigtig travlt med slet ikke at have travlt. Jeg vil nyde i fulde drag, at jeg har tid til noget af alt det, jeg ikke har tid til i hverdagen. Jeg vil hente Frida og Albert tidligt og nyde dem, se dem, være sammen med dem med det nærvær og overskud, som det af og til kan være svært at finde ind til i hverdagen. Og det glæder jeg mig til...virkelig. Og jeg håber det vil lykkes - at det vil lykkes for mig at sætte tempoet så meget ned, at jeg får en følelse af, at jeg rent faktisk kan følge med.