lørdag den 31. januar 2015

Svingninger

Jeg har haft nogle dage i denne uge hvor mit energiniveau har været helt i bund. Jeg har haft lange dage på arbejdet, og når jeg er kommet hjem har energikontoen været helt brugt op. Rod har fået lov at være rod, vasketøj har fået lov at forblive vasketøj osv.

I går vendte energien heldigvis tilbage. Solen skinnede, jeg havde tidligt fri, ungerne blev hentet tidligt. Og mens de legede og dansede, fik huset en omgang...så vi kunne holde weekend med et ordentligt udgangspunkt!

Og lørdagen er startet perfekt med boller, friskpresset juice, kaffe og BoligLiv. Plusser lige ind på energikontoen.

Senere i dag skal vi til barnedåb af en dejlig lille prinsesse.

God lørdag til alle...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar