lørdag den 6. juni 2015

Knækbrød


Jeg har været hurtig med kameraet denne gang. Sådan en dåse knækbrød får ikke lov at stå længe i fred herhjemme. Særligt Albert og jeg selv har svært ved at holde fingrene væk. Heldigvis er de både nemme og hurtige at lave.

Jeg blander følgende til en tyk dej:
1 dl havregryn
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1,5 dl groft mel fx rugmel eller grahamsmel
2 dl hvedemel
2 små tsk. salt
1 tsk. bagepulver
1,25 dl olie (½ chiliolie, ½ rapsolie)
2 dl vand

Dejen fordeles på to stykker bagepapir. Et andet stykke bagepapir lægges over og dejen rulles/trykkes helt flad. Jeg skærer i passende størrelser med en pizzaskærer, og bager i ovnen ved 200 grader til de er flotte og gyldne (ca. 15 minutter).

Bon appétit :-)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar