tirsdag den 14. juli 2015

Farvel til sutten

I går tog Albert et stort skridt i sit liv. Han samlede alle sine sutter, valgte et højt træ i skoven og fik sin far til at kravle op og hænge sutterne i træet.
Da han tog de sidste bab på sutterne, var jeg lige ved at fortryde. Det er altså ikke helt let at tage noget fra sit barn, som de virkelig elsker. Men han var selv helt sej og stolt!
Den efterfølgende middagslur gik op i hat og briller, fordi han ikke havde sutten at falde til ro med. Og i går aftes og nogle gange i nat manglede han den også. Men her til aften lagde han sig til at sove helt uden at spørge efter den.
Måske er han i virkeligheden endnu mere sej og klar til at smide den, end jeg gik og troede. Måske gik han bare ud som et lys her til aften, fordi vi har haft en skøn dag med knald på i selskab med gode venner...og uden middagslur :-)


''

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar