onsdag den 8. juli 2015

Små sommerferieture

Først i morgen starter Oles ferie for alvor. Så vi har ikke taget helt hul på ferien endnu. De seneste dage har vi dog været på nogle små hyggelige ture.


I går var ungerne og jeg på en længere gåtur her i Hjortshøj. En far til en af Fridas veninder havde postet på Facebook, at han havde lavet en lille trold nede ved bækken i skoven. Og hende skulle vi selvfølgelig se. Hun var gemt godt væk og vi kom på et virkeligt godt eventyr langs bækken i skoven i vores jagt på hende. Men til sidst fandt vi hende. Og hun var meget flot...og lidt uhyggelig ifølge Albert, der holdt sig på behørig afstand. Efter indtagelse af vores medbragte madpakker og lidt leg på skolens legeplads, gik turen hjemad igen. Til Albert havde jeg heldigvis barnevognen med. Men Frida var sej og travede gladeligt (med lovning om en is i vente, når vi kom hjem) omkring 4 km.  

I går eftermiddag, da Ole kom hjem fra arbejde, gik turen til Egå Marina for at fange fisk og krabber. Selvom regnen meldte sin ankomst ville ungerne afsted: "Vi kan jo bare tage regntøj på!". Og det var smadder hyggeligt. Selvom forældrene hurtigt mistede tålmodigheden, da intet bed på vores 'kroge'.

I dag har Ole haft fri, Og vi har været en tur på Dokk1 - byens nye bibliotek. Og sikke et sted! Foruden bøger, byder stedet på en fantastisk legeplads, indendørs hygge og legeområder med brætspil, skærmspil, udklædningstøj osv. Desuden er der både madpakkeområde, ammeområde og cafe. Stedet er virkelig et besøg værd - anbefaling hermed givet videre!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar