lørdag den 3. oktober 2015

31. dages udfordring til mig selv



I går læste jeg bareWUNDERBARs hjertelige anbefaling af sitet Enkel Hverdag, og her til morgen har jeg tjekket siden lidt ud. Og jeg er overbevist om, at jeg bliver en trofast og tilfreds læser, for Mirjam og Lisbeth, der står bag siden rammer tilsyneladende spot on på de tanker og værdier omkring hverdagslivet, som jeg har og stræber efter.

Det seneste indlæg på deres blog hedder "Ryd op og få en enklere hverdag - 31 dages udfordring" og jeg tror, at netop dette indlæg kan få skubbet gang i den to do liste, som jeg lavede i sidste uge. Om 6 uger går jeg på barsel, og jeg blev i sidste uge opmærksom på, at jeg går og skubber en masse praktiske opgaver foran mig med tanken om, at dem kan jeg ordne, når jeg går på barsel. Men er det virkelig rengøring og oprydning jeg gider bruge min barsel på? Nej, jeg vil meget hellere bruge min barsel på afslapning, gode bøger, redebyggeri med strikning, syning, fridage og hygge med Frida og Albert osv. Så derfor lavede jeg en lang liste med alle de praktiske opgaver, og satte mig for, at jeg ville ordne mindst en ting fra listen om dagen. En rigtig god ide, hvis jeg selv skal sige det! Men hvis jeg nu skal være ærlig, så har jeg kun fået lavet en enkelt ting på listen den seneste uge...og med det tempo falder det hele jo lidt til jorden. Derfor har jeg - inspireret af Enkel Hverdag besluttet at lave min egen 31 dages udfordring og dele den her på bloggen. For når først det er delt her, så bliver jeg jo nødt til at følge den, ik!?

Så her kommer min 31 dages udfordring:
  1. Rydde op i legetøjet i haven. TJEK!
  2. Gøre køkkenhaven efterårsklar. TJEK!
  3. Ordne krukker og feje på terrassen. TJEK!
  4. Luge langs hækken. TJEK (farmor)
  5. Rengøre mikroovn
  6. Gøre rent ovenpå køkkenskabene
  7. Rydde op i hjørneskabene i køkkenet
  8. Rydde op i ovenskabene i køkkenet
  9. Rydde op i de små skuffer i køkkenet
  10. Rydde op i skufferne med tørvarer TJEK
  11. Rengøre ovn og ovnplader
  12. Rengøre køleskab
  13. Tømme og fjerne den lille fryser + måle op til kommode, der skal stå, hvor fryseren står nu.
  14. Rydde op i skabene med vaser, lysesteger, stearinlys og servietter
  15. Rydde op i skabet med håndklæder og sengetøj TJEK!
  16. Rydde op i skabene i bryggerset
  17. Rydde op på kontoret TJEK Projektet greb om sig og tog to dage - men nu er det også ryddet i bund.
  18. Rydde op i legetøjet i stuen/alrummet
  19. Rydde op på legeværelset
Jeg vil løbende opdatere listen med nye punkter og notere, hvornår en opgave er løst. 1-2-3 sæt i gang...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar