onsdag den 23. december 2015

Julestemning

Julestemning...hvad er det egentlig? Det er så svært at beskrive, synes jeg, men jeg er slet ikke i tvivl, når den er der.

Som jeg har skrevet lidt om et par gange, har rod og træthed været lidt dominerende i denne december...sammen med julehygge og kreaaktiviteter på børnenes præmisser. For de voksne har jeg fået lavet en del god konfekt og pyntet en lille smule til jul - men slet ikke så meget, som jeg plejer.

Børnene er helt sikkert kommet i stemning. De glæder sig virkelig inderligt til i morgen. Og jeg glæder mig til at opleve julen gennem dem. At se forventnigen, begejstringen og taknemmeligheden i deres ansigter er egentlig nok for mig. Og så er min egen julestemning underordnet.

Jeg fik ret

I går skrev jeg et indlæg om julehygge og julekaos og ikke mindst om min afhængighed af Ole. I formiddag fortsatte kaos herhjemme på hyggeligste vis, for ungerne havde en legeaftale med gode venner.

Efter legeaftalen og frokost, fik ungerne og jeg pakket alle de hjemmeproducerede julegaver ind. Og imens legede Ole tornado, og fik ryddet huset, støvsuget og ordnet badeværelse. Sikke en forvandling!

Så nu hygger vi med julesmåkager og film...og juleroen kan endelig indfinde sig i vores lille hjem også.


Rigtig glædelig jul til alle.

tirsdag den 22. december 2015

Når kaos får lov at herske - en stille hyldest til min mand


Ungerne har haft juleferie siden i fredags...og siden da har vi været ret meget alene, bare os tre. Ole har spillet volleyball, festet, haft tømmermænd, arbejdet, spillet lidt mere volley, arbejdet og festet. Og jeg under ham det til fulde, så dette er ikke sådan et brok-over-manden-indlæg...slet ikke. Det er nok mere et forsøg på at tegne et billede af, hvad der sker, når Ole ikke er der til at holde familien på ret køl!

For mens Ole har været mere eller mindre fraværende, har vi andre tre leget, købt julegaver, lavet julegaver, set Ipad, lavet mad, pyntet julesmåkager, leget, malet, tegnet, været i Den Gamle By, leget, malet, spist osv. osv. Det har været møg hyggeligt...men også møg hårdt. For min krop er virkelig gravid, tyk og træt. Og jeg har brugt al energien på at være sammen med ungerne...og der har simpelthen ikke været noget tilbage til oprydningen. 

Så nu ligger jeg fladt på sofaen og kigger på et hus i total kaos. Der ligger legetøj på stuegulv, køkkengulv, soveværelse, vores seng (Albert legede eventyr med mig mens jeg tog en nødvendig pause i sengen), badeværelset og selvfølgelig også børneværelserne. Køkkenbordet flyder - foruden opvasken - med diverse halvfærdige julegaver, gavepapir, bånd, klistermærker, maling, tuscher osv.

Kaos hersker og jeg har kapituleret! Og den julero, så mange andre beskriver på blogs og instagram synes lidt langt væk! Meeen mon ikke den nok skal indfinde sig engang i morgen eftermiddag...når Ole har været hjemme længe nok til at rette op på ordenen!?

torsdag den 17. december 2015

Om at være klar

Forleden havde jeg en sms-dialog med en med-gravid omkring det der med at være klar. Jeg synes aldrig rigtig jeg er klar. Jeg synes, de fleste ting sker før jeg er nået at blive klar. Det er som om virkeligheden aldrig rigtig når at sive ordentligt ind. Nogle gange tænker jeg, at det er et manglende nærvær i nuet. Eller måske er det fordi jeg ikke formår at rette mit fokus ordentligt på det, jeg nu engang skal være klar til.

Mht. babys ankomst, så føler jeg mig hverken mentalt eller praktisk klar. Jeg er naturligvis lidt forstyrret af julen lige nu. Julehygge og forberedelser til julen stjæler uvilkårligt lidt af fokus fra forberedelserne til babyens ankomst. Og jeg krydser fingre for, at den lille ikke vælger at ankomme alt for meget før termin. For hvis bare den vil vente med at komme til et stykke ind i januar, så skal vi nok blive ordentligt klar til at tage imod den. Det lover jeg!

Men en ting er altså alt det praktiske som babytøj, seng, barnevogn osv. Noget andet er at blive mentalt klar. Jeg synes, det er så svært at begribe, at vores lille familie inden længe bliver udvidet til 5 mennesker. Tænk engang, at der er endnu et lille væsen, der skal være en del af vores familie. Tænk engang, at vi skal lære dette lille væsen at kende lige så godt som vi kender hinanden. Og tænk engang, at vi vil komme til at elske, kysse og kramme dette lille menneske lige så højt og meget, som vi elsker, kysser og krammer hinanden. Alt dét er altså svært at begribe, og jeg ved, at jeg ikke kommer til at forstå det helt, før jeg holder babyen i mine arme. Jeg ved også, at jeg sikkert ikke vil forstå det helt, før jeg har holdt babyen i mine arme mange timer og langsomt føler, at jeg lærer ham/hende at kende. For sådan har jeg nemlig haft det med de andre. Jeg har ikke elsket dem ubetinget fra første øjeblik. For hvordan kan man elske et menneske, som man ikke kender endnu? Det er den følelse jeg har haft. Jeg ved jeg ikke er den eneste, der har det sådan, og jeg har faktisk ikke haft noget problem med at accepterer denne følelse, selvom jeg ved, at det for nogle kan være svært at forstå.

I går læste jeg dette blogindlæg om de aller første helt magiske timer sammen med sit nye barn. Og Cecilie, som havde skrevet indlægget ramte helt plet hos mig, og hjalp mig et stort skridt nærmere at blive mentalt klar til babyens ankomst. For den der helt ubeskrivelige og specielle følelse det er, at mærke babys varme, bløde hud for første gang, høre babys lyde for første gang, se babys øjne for første gang osv., dét kan jeg mærke, at jeg er ved at være helt klar til. Jeg glæder mig virkelig meget til det, og jeg føler mig helt klar til bare at suge alle disse 'første gange' til mig, tage dem ind og gemme minderne om dem dybt inde i mig. For jeg ved jo, at det er oplevelser man kun får én gang. Og da vi har tænkt os at stoppe babyproduktionen nu, så vil det også være sidste gang, jeg får chancen for netop disse oplevelser.

onsdag den 16. december 2015

Om at acceptere

Mit selvbillede stemmer ikke altid helt overens med virkeligheden! I mit hoved er jeg stærk - både psykisk og fysisk. Jeg er sund og rask og har energi, overskud og et positivt drive. I virkelighedens verden har jeg lige støvsuget hytten, og er nu sendt til tælling med en krop, der kvitterer med åndenød, plukveer og iskiassmerter!!

I mit hoved havde jeg planer om at følge støvsugningen op med rengøring af badeværelserne. Og i morges tænkte jeg også, at jeg i dag ville nå at få sorteret og vasket noget babytøj. Og måske også taget fat på en meget tiltrængt oprydning på børnenes legeværelse.

Men, men, men...her sidder jeg og må endnu engang konstatere, at jeg ikke kan alt det, jeg gerne vil. Og jeg øver mig i at acceptere det. Jeg øver mig virkelig i, at sige 'pyt' til alt det jeg ikke når...måske når jeg noget af det i morgen...måske. Og hey...jeg har faktisk nået noget i dag: huset er ryddet op - altså bortset fra børneværelset - og gulvet er rent - altså bortset fra det skidt, der sidder fast og ikke lige kan suges op med en støvsuger. Det står nybagte boller på komfuret og jeg har fået et laaangt og dejligt bad. Jeg har læst flere kapitler i min bog og opdaget nye og interessante blogs.

Og nu har jeg brygget en kop god kaffe og skåret mig et stykke møg lækkert Rocky Road med dumle, peanuts og skumfidus. Og skal nu træffe et svært valg: skal jeg strikke lidt, læse Bolig Liv (jeg mangler stadig 1½ magasin med juletema) eller læse lidt mere i min bog indtil Ole og ungerne kommer hjem!? Vælge vælge vælge! Uanset hvad, så vælger jeg lige at nyde det...NYDE at sidde lige her, lige nu og slappe af!

onsdag den 9. december 2015

Barselsdilemmaer


Efter et par helt fantastisk hyggelige fridage med ungerne, ligner vores hus en slagmark. Vi har fokuseret på hygge, sjov, kreativ fordybelse osv....og oprydningsmutti her har ikke kunnet følge med.

Der er mange ting, der trænger til at blive gjort, fx oprydning og rengøring...plus alle ekstratingene på min to-do-liste. Og så er der mange ting, jeg har lyst til at gøre, fx tilplante krukke til hoveddøren, hænge julelys op udenfor, lave juledekoration, hænge lidt mere julepynt op og lave meget mere lækker julekonfekt.

Samtidig har jeg i dag været til tjek hos lægen. Babyen tager tilsyneladende fint på. Men lægen synes, at hun kan se på min begrænsede vægtstigning, at jeg ikke hviler mig nok. Hmm...og jeg må nok give hende ret.

Jeg er virkelig ikke særlig god til at disponere min tid. Jeg knokler løs...eller 'nusser rundt' er måske en bedre betegnelse, for alt går altså lidt langsomt....indtil min krop sidst på eftermiddagen siger stop og forlanger en pause ved at give mig plukveer og iskiassmerter. Og netop om eftermiddagen kommer Ole træt hjem fra arbejde, og ungerne kommer hjem fra børnehave, og har fortjent lidt ekstra opmærksomhed.  Dér burde jeg være udhvilet og frisk til børn og madlavning.

Dét er barslens dilemmaer...og jeg må altså prøve at se, om jeg ikke kan løse dem lidt bedre!!

tirsdag den 8. december 2015

Dét her...


Lige nøjagtig dét her, er det som barsel handler om. I hvert fald den del af ens barsel, der ligger i december og inden babyen kommer.

Vi havde egentlig planer om at besøge kusine Alma og fætter Gustav og Vilfred i dag. Men Alma er blevet syg, så vores fridagsplaner måtte ændres (i sidste øjeblik til at far alligevel kunne få bilen på arbejde i stedet for cyklen).

Og efter en helt rolig morgen med Ramasjang i tv, har vi sat gang i det helt store kreaværkstedet. Vi har skiftet Ramasjang tv ud med Ramasjangs julemusik. Og i over en time har vi malet de saltdejsfigurer, som vi lavede i søndags. Ungerne er fuldt koncentrerede og jeg er helt imponeret og stolt. Babyen og jeg har taget en timeout på sofaen mens de to andre bare fortsætter.

Ro, tid, julehygge og kreativ fordybelse...så bliver det ikke bedre.

tirsdag den 1. december 2015

Chokoladejulekalender

Da sneen dækkede landet forrige weekend, var jeg kortvarigt i noget der lignede julestemning. Men selvom vi i dag skriver 1. december i kalenderen, er jeg ikke i det, der ligner julestemning. Måske hænger det sammen med at jeg hverken er klar med julepynt, adventskrans eller kalenderlys.
Til gengæld bagte vi i søndags et hav af julesmåkager sammen med mine forældre og min brors familie. Og i går fik jeg lavet den første omgang julekonfekt. Ole var den eneste i vores husstand, der ikke havde en chokoladejulekalender...og det måtte jeg da lave om på. Derfor har jeg kreeret en lille en til ham...eller dvs. en halv julekalender. For jeg har planer om at lave flere slags konfekt, så der kan blive lidt variation i slutningen af måneden. Jeg har også lavet en kalender til mine forældre...bare fordi!
Om lidt skal jeg og ungerne ud og skaffe de sidste ting vi mangler til årets juledekorationer...og så skal vi ellers i gang, så vi kan få sat skub i den der julestemning.