tirsdag den 1. december 2015

Chokoladejulekalender

Da sneen dækkede landet forrige weekend, var jeg kortvarigt i noget der lignede julestemning. Men selvom vi i dag skriver 1. december i kalenderen, er jeg ikke i det, der ligner julestemning. Måske hænger det sammen med at jeg hverken er klar med julepynt, adventskrans eller kalenderlys.
Til gengæld bagte vi i søndags et hav af julesmåkager sammen med mine forældre og min brors familie. Og i går fik jeg lavet den første omgang julekonfekt. Ole var den eneste i vores husstand, der ikke havde en chokoladejulekalender...og det måtte jeg da lave om på. Derfor har jeg kreeret en lille en til ham...eller dvs. en halv julekalender. For jeg har planer om at lave flere slags konfekt, så der kan blive lidt variation i slutningen af måneden. Jeg har også lavet en kalender til mine forældre...bare fordi!
Om lidt skal jeg og ungerne ud og skaffe de sidste ting vi mangler til årets juledekorationer...og så skal vi ellers i gang, så vi kan få sat skub i den der julestemning.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar