torsdag den 17. december 2015

Om at være klar

Forleden havde jeg en sms-dialog med en med-gravid omkring det der med at være klar. Jeg synes aldrig rigtig jeg er klar. Jeg synes, de fleste ting sker før jeg er nået at blive klar. Det er som om virkeligheden aldrig rigtig når at sive ordentligt ind. Nogle gange tænker jeg, at det er et manglende nærvær i nuet. Eller måske er det fordi jeg ikke formår at rette mit fokus ordentligt på det, jeg nu engang skal være klar til.

Mht. babys ankomst, så føler jeg mig hverken mentalt eller praktisk klar. Jeg er naturligvis lidt forstyrret af julen lige nu. Julehygge og forberedelser til julen stjæler uvilkårligt lidt af fokus fra forberedelserne til babyens ankomst. Og jeg krydser fingre for, at den lille ikke vælger at ankomme alt for meget før termin. For hvis bare den vil vente med at komme til et stykke ind i januar, så skal vi nok blive ordentligt klar til at tage imod den. Det lover jeg!

Men en ting er altså alt det praktiske som babytøj, seng, barnevogn osv. Noget andet er at blive mentalt klar. Jeg synes, det er så svært at begribe, at vores lille familie inden længe bliver udvidet til 5 mennesker. Tænk engang, at der er endnu et lille væsen, der skal være en del af vores familie. Tænk engang, at vi skal lære dette lille væsen at kende lige så godt som vi kender hinanden. Og tænk engang, at vi vil komme til at elske, kysse og kramme dette lille menneske lige så højt og meget, som vi elsker, kysser og krammer hinanden. Alt dét er altså svært at begribe, og jeg ved, at jeg ikke kommer til at forstå det helt, før jeg holder babyen i mine arme. Jeg ved også, at jeg sikkert ikke vil forstå det helt, før jeg har holdt babyen i mine arme mange timer og langsomt føler, at jeg lærer ham/hende at kende. For sådan har jeg nemlig haft det med de andre. Jeg har ikke elsket dem ubetinget fra første øjeblik. For hvordan kan man elske et menneske, som man ikke kender endnu? Det er den følelse jeg har haft. Jeg ved jeg ikke er den eneste, der har det sådan, og jeg har faktisk ikke haft noget problem med at accepterer denne følelse, selvom jeg ved, at det for nogle kan være svært at forstå.

I går læste jeg dette blogindlæg om de aller første helt magiske timer sammen med sit nye barn. Og Cecilie, som havde skrevet indlægget ramte helt plet hos mig, og hjalp mig et stort skridt nærmere at blive mentalt klar til babyens ankomst. For den der helt ubeskrivelige og specielle følelse det er, at mærke babys varme, bløde hud for første gang, høre babys lyde for første gang, se babys øjne for første gang osv., dét kan jeg mærke, at jeg er ved at være helt klar til. Jeg glæder mig virkelig meget til det, og jeg føler mig helt klar til bare at suge alle disse 'første gange' til mig, tage dem ind og gemme minderne om dem dybt inde i mig. For jeg ved jo, at det er oplevelser man kun får én gang. Og da vi har tænkt os at stoppe babyproduktionen nu, så vil det også være sidste gang, jeg får chancen for netop disse oplevelser.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar