onsdag den 13. januar 2016

Stilhed før stormen

Der er i den grad stilhed før stormen i det lille hjem i disse dage. Jeg sover længe hver morgen, tuller rundt og ordner et par småting, og sidder ellers bare så meget som muligt lige her i mit yndlingshjørne med lydbog og strikketøj. Og jeg stornyder det ♡

Jeg ved at jeg inden for kort tid skal igennem en stor fysisk præstation, så ud over at forkæle mig selv med ro og hvile, forkæler jeg også mig selv med lækker mad, friskpresset juice...og kaffe😉

Om lidt ved jeg, at mit liv vil blive fyldt med alt andet end denne fuldstændige ro. Med det lille nye familiemedlem følger naturligvis - foruden kærlighed og lykke - usikkerhed, uvished og manglende søvn. Det ved jeg af erfaring...og netop derfor nyder jeg roen lige nu med god samvittighed og tålmodig venten på alt det store, der venter lige om hjørnet.

mandag den 11. januar 2016

Termin





I går ramte jeg min terminsdato, og jeg benyttede anledningen til at få taget lidt billeder af min runde mave. Jeg synes, det er svært at få gode billeder af sådan en mave - billeder der afspejler den der helt specielle følelse det er, at være højgravid, og billeder, der afspejler børnenes interesse for maven og deres forventningsglæde. Jeg synes, det er både meget smukt og meget specielt at være gravid. Og selvom jeg efterhånden er ved at være klar til at få en lidt mere mobil krop igen, så synes jeg også, det er lidt vemodigt, at det - formentlig - er sidste gang jeg oplever denne helt specielle følelse det er, at have et lille menneske inden i sig. 

Som skrevet er jeg ved at være klar til at få en mere mobil krop igen. Jeg ser frem til, at jeg kan gå normalt igen, rejse mig op uden problemer...ja måske kommer jeg endda til at løbe igen;-) Men mest af alt glæder jeg mig til at kunne mosle med og kramme mine børn helt tæt. 

Om jeg er klar til fødslen ved jeg endnu ikke helt. Hver gang jeg har en stille stund, prøver jeg at forestille mig, hvordan det bliver, prøver at forberede mig på det jeg skal igennem. Men jeg begriber det altså ikke. Jeg begriber ikke, at jeg indenfor de næste dage skal igennem endnu en fødsel, og jeg begriber ikke, at der lige om lidt er endnu et lille medlem af vores familie. Jeg er spændt, og jeg glæder mig, men jeg kan altså ikke forstå det ordentligt. Og jeg kommer nok ikke til at forstå det, før jeg er midt i det, og før jeg har den lille nye i mine arme.

Det bliver spændende at se, hvornår det sker. 


tirsdag den 5. januar 2016

Der skal to til en tango...

...ligesom der skal to til at lave et barn (i traditionel forstand)...og dermed også to til at vælge et navn til dette barn. Og på dette felt er vi virkelig udfordrede denne gang. Vi har hver især et par favoritnavne til hhv. en pige og en dreng. Men vi har ingen navne, som vi er enige om.

Der er mange aspekter at tage hensyn til, når man skal vælge et navn til sit barn. Personligt har jeg to kriterier, som jeg går efter:
1) at det skal have to stavelser - bare fordi!
2) at man ikke må være i tvivl om, hvordan det staves.

Det sidste punkt kommer af, at jeg altid (indtil jeg blev gift) har heddet: Sine uden g, Løkke med Ø og Kristensen med K. Vores børn hedder Løkke Madsen til efternavn, så de vil stadig have ét navn, som skal staves. Men jeg synes vi skal lade dem slippe her. Og måske er jeg også en lille smule miljøskadet af mit arbejde på dette felt. Det er bare lettest med de børn, med navne, der kun har en stavemåde, så man ikke kommer til at fornærme dem, hver gang man får skrevet deres navn forkert. Under dette kriterie ryger gode navne som Aksel, Konrad og Einer.

Ud over disse to kriterier, er vi enige om, at navnet ikke må være for specielt og samtidig behøver det ikke være et top 10 navn.

Og så er der 'hensynet' til børnenavne i vores vennekreds og familie. Fx. er vi begge to ret glade for 'Agnes' og ville nok uden tvivl vælge dette navn, hvis vi fik en pige. Hvis altså det ikke var fordi der bor en dejlig, sød 3. årig med dette navn i vores nabohus. Men er dette nok til at fravælge et smukt navn, som vores barn skal have for livet!?

Jeg er også ret vild med navnet Vilbert. Men med en søn der hedder Albert og en lille nevø, der hedder Vilfred, går det vist ikke, vel!? På samme måde er der faktisk en hel del søde -bert og Al- navne, der kommer lidt for tæt på Albert, fx. Hubert, Herbert og Alfred.

Jeg er selv kommet frem til to klare favoritter, som jeg vil forsøge at bearbejde Ole med frem mod fødslen. Jeg tror han har det på samme måde med sine favoritter. Og jeg tror faktisk, at det ender med, at Ole trækker det lange strå denne gang. Men hvem ved, måske det helt rigtige navn bare kommer til os, når vi ser den lille! Man har jo lov at håbe.

mandag den 4. januar 2016

Second breakfast på årets første arbejdsdag


I skrivende stund sidder jeg i mit yndlingshjørne af stuen og nyder en lækker second breakfast mens solens stråler varmer mig. Og jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at starte denne årets første arbejdsdag på.

I morges sendte jeg to friske og glade unger - og deres knap så friske far - afsted i børnehave og på arbejde. Derefter klaskede jeg en bolledej sammen og krøb tilbage under min dyne med min bog i hånden. Ah!

De største planer for de kommende dage er, at få ordnet de sidste praktiske ting til babys ankomst og ellers bare at hvile min tunge krop, og lade den godt og grundigt op til den snarligt forestående fødsel.

Jeg har stornydt juleferien sammen med min familie. Det har været virkelig skønt at have SÅ mange dage sammen med de tre jeg holder aller mest af. Vi har sovet længe, hygget med ipad, tv, læsning, leg. Haft legeaftaler og hygget med familie og gode venner. Og så har vi fået ordnet en del praktiske opgaver herhjemme heriblandt klargøring til babys ankomst. Vi har vasket de helt små størrelser, pakket tasken til fødegangen, fundet babyliften og -sengen frem. Vasket babydyner og voksipose. Og bestilt nye madrasser til barnevogn og lift. Så når de er klar engang i morgen, tror jeg, vi er klar til babyens ankomst - i hvert fald på det praktiske felt.

Jeg selv går og arbejder mentalt med at blive klar til fødslen. Jeg havde en god fødsels med Frida og en rigtig god fødsels med Albert. Så selvom det naturligvis er benhårdt arbejde og ubeskrivelig smertefuldt, så følte jeg mig bare virkelig sej efter fødslerne. Det er jo for fa'en lige netop dét vi er skabt til...er det ik!? Og jeg synes bare, der er noget helt fantastisk over den måde vores krop kan præstere på under sådan en fødsels. Det er fantastisk hvordan fornuften bliver slået fra til fordel for fysikken og hvordan kroppen kan klare denne præstation, hvis bare vi giver den lov til det. Og så er det jo bare det mest fantastiske i hele verden at modtage sit lille varme og bløde barn - at mærke, se og føle dette lille nye væsen for første gang overgår ALT andet i hele verden. Og dét glæder jeg mig til. Og dét øjeblik forsøger jeg at fokusere på, i min mentale forberedelse til fødslen.

Et felt, hvor vi bare slet ikke er klar til babys ankomst er ift. navn. Denne udfordring har jeg planer om at lave et selvstændigt indlæg om. Ligesom jeg også pønser på en lille nytårsopdatering.