tirsdag den 2. februar 2016

Babylykke

Er der nogen, der ved hvor jeg kan finde pauseknappen til tiden? For jeg kunne virkelig godt tænke mig at stoppe tiden for en stund lige nu. Jeg er fyldt med en total lykkefølelse efter Aksels fødsels, og tiden går som altid liiidt for hurtigt. Jeg forsøger dog på bedste vis at tage det hele ind og suge hvert et øjeblik til mig. Og der er mange magiske øjeblikke med en lille ny og hans dejlige storesøskende fx:
  • Duften af ens nyfødte baby.
  • Følelsen af ens læber mod den lille bløde kind. 
  • Ammelydene når han ligger ved mit bryst.
  • Når jeg tager ham op på skulderen efter amning, og han trækker benene op under sig, folder hænderne under hagen, og læner sit bløde hoved og kind mod min kind mens han knirker veltilfreds.
  • Synet af en mælkeskæv, veltilpas baby, der smiler i sin døs. Smilehullet i kinden gør synet endnu mere lækkert.
  • Når en lille buttet hånd griber om min finger og knuger den ind til sig.
  • Når Albert sidder med Aksel og gnider sin kind mod det lille hoved og kysser den lille kind. Albert har kun ro til at sidde med ham ganske kort tid ad gangen, men på den korte tid kan han sagtens nå at dynge en masse kærlighed over sin lillebror. 
  • Når Albert lige kommer forbi og stikker hovedet hen til Aksel, kysser ham og siger: "Nåå hvor er han nuttet!" eller "Såå, så, din storebror er lige her!"
  • Når Frida lige tjekker om Aksel sover ved at løfte og slippe hans arm.
  • Eller når hun tjekker om han er sulten ved at røre ved hans kind. Eller dvs. ofte rører hun ved begge kinder på en gang, så den lille mand bliver helt forvirret. Men det er så skønt at se, hvordan hun er opmærksom på hans små signaler.
  • Da først navlestumpen var røget af, ville Frida gerne hjælpe med at skifte Aksel. Selv efter at han gav en ekstra levering tis og 'karryklat' på puslepladsen den første gang, var hun villig til at hjælpe igen ved næste lorteble. Da Ole lige ville tørre det værste væk sagde hun: "Jeg plejer altså at tage det hele far!"
  • Aksel er stadig lidt sammenkrøllet som kun en nyfødt er. Og jeg elsker det. 
  • Men jeg elsker også, hvordan han - når jeg lægger ham på puslepladsen og tager bukser og ble af ham - strækker og bøjer de små ben mens han kommer med tilfredse knirkelyde.
  • Frida vil rigtig gerne sidde med Aksel, når hun hygger foran tv. Hun kan sidde med en sovende lillebror i armene i laaang tid mens hun nusser ham og sender ham kærlige blikke.
  • Selv de vågne timer om natten formår jeg at nyde. Måske er det fordi den lille gut indtil videre sørger for, at der ikke er alt for mange af dem. Men jeg nyder at høre ham knirke, at mærke ham søge efter brystet, mærke hans små hænder om min finger mens jeg lytter til hanssynkelyde, når han ammer.
  • Synet af den lille gut, sovende i sin fars arme eller på hans mave.
Jeg ved at nye tider bringer nye og andre magiske stunder med sig. Men tanken om at denne første tids magiske øjeblikke aldrig kommer igen, gør mig alligevel lidt vemodig. Og derfør gør jeg mit bedste for at suge dem til mig, mærke dem og lagre dem dybt i hukommelsen og hjertet.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar